Hvad er Lærfest?
Lærfest er en stor fysisk fag- og salgsmesse om skole, læremidler og god undervisning. Lærfest så dagens lys i foråret 2022, hvor de tidligere messer, Skolemessen i Aarhus og Danmarks Læringsfestival i København, samlede kræfterne i det nye fælles nationale brand.
Lærfest arrangeres af CFU’erne i Danmark i samarbejde med de to brancheforeninger BFU og Danske Forlag.
Hvor og hvornår?
Lærfest afholdes skiftesvis i hhv. Aarhus og København. I 2026 er det igen Københavns tur til afvikling. Det sker den 4. og 5. marts i Bella Center. Begge dage kl. 9-16.
Hvem er messen for?
Lærfest er for lærere, skolepædagoger, skoleledere, konsulenter og andre, der ønsker at få et indblik i nye læremidler og måder at berige og udvikle undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelser på.
Hvad koster det?
Messen er gratis, men du skal være registreret for at deltage.
Skal man vise billet?
Når du ankommer til messen, viser du din billet på din telefon eller i printet udgave. Er du ikke registreret hjemmefra, hjælper vi ved indgangen.
Hvordan finder jeg vej?
Bella Center ligger 5 minutters gang fra Metrostation Bella Center (Metrolinje M1). Der er indgang til messen indgang 2 fra Martha Christensensvej.
Hvad med parkering?
Der er p-pladser foran Bella Center. I automaterne kan du enten købe en dagsbillet eller du kan anvende parkeringsapp’en Easypark og betale for det antal timer, du parkerer. Lærfest har ingen særlige rabataftaler om parkering.
Og mad og drikke?
Mad og kaffe på messen er for din egen regning. Der er mulighed for at benytte caféerne i Bella Center i løbet af dagen.
Garderobe
Der er garderobe ved indgangen i Bella Center (indgang 2), pris
Med forbehold for ændringer.